Du er unik

Af en eller anden grund runger den sætning sådan lidt halv-negativt i hovedet på mig – eller det har den i hvert fald gjort i mange år. Men nu begynder jeg endelig at forstå, at det er helt forkert!

Vi har nok alle sammen haft en eller flere ting vi bare var dybt utilfredse med ved os selv. Den der ting, der gør, at vi kigger misundeligt på dem, der har været så heldige at få lige præcis det modsatte. For mit vedkommende havde jeg (med stadig eksisterende flashbacks) i mange år det rigtig ærgerligt over min pande. Min høje pande. At mit hår så også var hvidere end hvidt (næsten) gjorde det endnu sværere at se hvornår panden sluttede og håret startede. Og tilmed så skinner den – ”… så smukt som solen”, var der en fra min efterskole, der skrev i min mindebog :D Haha! Det var heldigvis noget jeg på det tidspunkt havde accepteret og bare kunne grine af – også fordi det kom fra gode venner, jeg vidste holdte af mig.

Men I mange år fokusrede jeg så meget på den skide pande. Jeg kunne jo ikke gøre noget ved den. Jeg kunne jo ikke træne den væk eller spise sundere indtil den blev mindre. Og til sidst var det nok det, der gjorde, at jeg simpelthen ikke orkede at bruge mere tid og krudt på at gå og være ked af det – for jeg kunne jo netop ikke gøre noget ved den. Så i stedet begyndte jeg at sætte håret op i stramme hestehaler!

Min bedstefar sagde til mig, da jeg, som 13-årig, skulle have bøjle på; ”Argh, det behøver du da ikke. Du er perfekt som du er. Du er unik”. Lige præcis fordi det kom fra ham, overvejede jeg kort, om jeg skulle droppe de flotte lige tænder, og i stedet beholde mit ulvebid. Men af ikke-kosmetiske årsager, var det nødvendigt med de 21 måneder i togskinner – og jeg er nu også rigtig glad for det i dag. Men jeg forstår min bedstefars pointe! For vi er jo netop alle unikke og vi burde nok være bedre til at omfavne vores små skævheder – selvom det er nemmere sagt end gjort.

For mig blev det også nemmere at acceptere, da jeg vendte blikket mod nogle af mine, på daværende tidspunkt, store idoler. Smukke, smukke kvinder som Rihanna og Tyra Banks (som jeg nu stadig synger højt med på og nærmest religiøst følger i ANTM), havde nemlig samme ”five-finger-forehead”, som Tyra Banks så fint har døbt det. Så jeg bestemte mig for, at det var helt vildt sejt, at jeg også havde det! (Åh, hvem der bare var 16 år igen) :D

Jeg gider ikke bruge mit liv på at gå og være træt af ting, jeg ikke kan gøre noget ved. De ting jeg kan gøre noget ved, og er træt af, dem må jeg vælge at bruge mit krudt på – men ikke de andre - og kun hvis jeg ikke dræner mig selv i processen.

Jeg håber at nogle af jer, der læser med, kan få et lidt nyt perspektiv, på noget af det I går og bøvler med. Kram herfra!

Synes godt om

Kommentarer