Hej igen verden - og længe siden!

Hej igen verden - og længe siden!

For Sørensen det er længe siden, jeg sidst har siddet her og ladet tankerne strømme frit. Lige nu ved jeg ikke hvad det her kommer til at handle om - men et eller andet har presset sig nok på, til at jeg nu sidder her ved tasterne igen. Og det er jeg egentlig glad for.

Inden I (og jeg selv) får at “læse” hvad det her mon handler om, så kan jeg da lige bruge tænketiden på at opdatere jer om min nuværende situation. Landet ligger sådan at vi nu bor i den østligste del af dét - Copenhagen. Jep, hvem havde troet det?!?! Ikke mig! I laaaaang tid - mange år - var København det sidste sted (næsten da), jeg ønskede mig at bo. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det var nok bare lidt for langt væk hjemmefra til at det føltes trygt, og så alt for tæt på til at kunne kategoriseres som eksotisk og spændende. Men hvad jeg så småt er ved at lære er, at livet er en rejse - så cliché-agtigt som det nu end lyder - og at det der med at komme lidt ud af komfortzonen kan være (læs: oftest er!) super sundt - specielt for sådan en tryghedsspecialist som mig.

Overall har jeg det godt. Jeg trives super i det område vi bor i (pssst…! Her er marker, køer, fiskehejre og vand og solvarme himler med fugle, som den jeg har taget billede af ovenfor - bliver det bedre??? Og så alligevel blot et kvarters metrokørsel fra indre by.) Men jeg savner også Aarhus og specielt at være så tæt på familie og veninder! Heldigvis bor min elskede bedste Amalie herovre - og det hjælper på alt bare at vide, at jeg har hende lige små 25 minutter væk (i stedet for 4 timer!).

Med hensyn til angsten - som jo er et emne jeg ikke er bange for at addressere herinde - så kører det som altid… lidt op og ned. Det tror jeg nu en gang er meget normalt. Her på det seneste har den dog tjekket ind lidt tiere end hvad der ellers har været hverdag siden vi flyttede til Hovedstaden, så det er selvfølgelig godt jysk “træls”. Men så er det jo godt, jeg har Kev til at tale mig til ro, og at mine forældre kun er en kort “Three is a magic number...”-jingle væk.

Kev har det godt. For der findes også fodbolde og græsplæner herovre - og meget mere skal der såmænd ikke til. Udover mig selvfølgelig ;) Det siger han i hvert fald. What a life!

Måske blev det egentlig bare til det for denne gang (???). Jeg troede - følte - at jeg havde en stor masse af ord og tanker, der pressede sig på, og at det var derfor jeg sad her nu. Og det tror jeg også, der var. Men nu blev det sådan her. En update. Og så melder jeg mig igen, når tankestrømmen endnu en gang løber over bredderne.

Synes godt om

Kommentarer