Kan man blæse og have økologisk mel i munden?

Tankespind, Inspiration, Miljø(&)venlighed

I skyggen af det seneste øgede fokus på det frygtelige brande i Australien, florerer en debat lige nu på de sociale medier om hvorvidt influencere kan “tillade sig” at tale miljø og klima, når de samtidigt flyver verden rundt i forbindelse med jobs eller samarbejder med diverse modehuse. I tråd med den debat skrev den tyske influencer Xenia Adonts dette på sin instagram story: (psst... opsummering længere nede. Men læs det endelig hvis du har tid!)

“I have been seeing many of my peers speaking up about this and I can’t help but give my to pennies too...

I am glad I am strong enough to voice my opinion on what matters to me and doing better every day, no matter if people like it or not. Guess what! You can use your platform to talk about environmental issues yet fly for jobs that are neccesary. You can care about elephants and koalas and still enjoy cheese every now and then. I am so tired of these extremist internet warriors who threaten and insult. The world is not black and white. You are not getting at me. I will always continue raising my voice for what matters to me while also looking at every aspect on what I realistically CAN do to improve (I mean I am building an entire company that will offer a real sustainable alternative among the polluting fashion industry)

But you know what? I have heard how a big influencer said she would never speak up about the environment because she is afraid of backlash. So instead of using her platform for good she is scared because of people who hate, insult, threaten because “you can’t speak up about anything if you work in fashion or fly for work”

This is problematic because NOBODY, not even the internet warriors, are perfect. I look at some of their profiles and I can’t help but wonder (if I actually see their profile because 99% are of course fake accounts lol): have you taken a look at yourself first? The only thing they reach is a missed opportunity on raising awareness. I repeat: Nobody is perfect.

This is not a competition. We are not competing as who does more for the environment, who is a better person because of this or that. You’re not gonna get an award for criticizing other people. WE ARE IN THIS TOGETHER.

To everybody who is scared of raising their voice: don’t be. It’s always better to say something, try to do better every day and knowing how and where to improve - than not doing anything.”

Opsummering: I store træk er Xenia’s budskab, at ingen er perfekte og at verden, som hun også skriver, ikke er sort-hvid. At man godt både kan bruge sin platform til at sætte fokus på klimamæssige problemstillinger, og samtidig flyve til jobs, der er nødvendige (jeg tænker at hun mener, at det er deres levevej - men jeg er ikke sikker). Hun fortæller også, hvordan hun netop er i gang med at skabe et brand, der har miljøet i fokus, i håbet om at kunne være med til at ændre modeindustrien. Og sidst påpeger hun den “pegen fingre”-tendens, der synes at være manges umiddelbare “våben” mod dem, der i deres øjne, miljømæssigt, ikke gør det “godt nok”.

Det her er faktisk en debat, jeg selv, på det seneste, har diskuteret meget med mig selv - og delt mine synspunkter med min nærmeste kreds.

Og jeg diskuterer fortsat...

På den ene side forstår jeg Xenia’s ord fuldt ud. Ingen er perfekte. Og hvorfor i al verden skulle personer med så megen “indflydelse”, ja det ligger jo i jobtitlen, holde sig tilbage fra at deltage i klima-snakken - endda deltage positivt. I mine øjne er det da kun super godt, at individer med så mange tilhængere, sætter miljøet og det at “vi bliver nødt til at gøre noget” på dagsordnen. Om så de flyver mere end gennemsnittet eller ej. På bundlinjen er det stadig bedre “to speak up” end at fortsætte flyveturen stilletiende fordi man er bange for backlash’et.

Og let’s face it. En af grundene til at nogle har så mange følgere og derfor får sponseret rejser, er fordi mange af os bliver suget ind i, og forført af, det eksotiske insta-univers af palmetræer og hvide sandstrande. Vi drømmer os derhen og nyder at se de flotte billeder. “Teal and orange”-magien. Eller til Paris i dusede jordfarver og café latte. Chanel-magien. Vi støtter det, liker, deler og drømmer.

Jeg ville ønske, at vi alle i højere grad rakte efter inspiration og kommunikation som vores foretrukne værktøjer i stedet for magt, mudderkast og hvem, der kan råbe højest. Jeg ved godt at det ikke altid er lige nemt. Og nogle gange kan jeg da bestemt også bare få nok og blive dybt irriteret. Men de gange kommer jeg absolut heller ingen vegne med mine holdninger - for de fleste stejler, når de møder den form for urokkelig stædighed.

Jeg må dog indrømme, at jeg godt kan forstå at nogle bliver småforvirrede over budskabet, når ord og handlinger stikker i hver sin retning. Det kan jeg også stadig blive. Og jeg kan godt få lidt ondt i maven over at tænke på, om verden mon kommer til, i endnu højere grad end i dag, at se sådan ud, at samfundets mest velhavende på penge eller følgere (går måske tit hånd i hånd nu til dags?) lever det søde liv - oplevelses- og forbrugsmæssigt - mens andre febrilsk forsøger at minimere og kompensere for festen. At udbud-efterspørgsel tager endnu mere fat - at biler, flyrejser, tøj etc. bare bliver billigere og billigere og derfor mere attraktive og lokkende…

"Måske kan du give dem
et forsigtigt, kærligt skub i den
miljørigtige retning?"

Vi må forsøge at huske hinanden på, som Xenia skriver det i bedste “High School Musical”-stil, WE ARE ALL IN THIS TOGETHER - gerne i samme glade tone og episke dance moves. Ha’ inspirationen klar i dit værktøjsbælte og husk at lytte, når folk forklarer hvorfor de helst ikke vil eller kan lave om på tingene som de er. Måske kan du se nogle muligheder, de ikke selv umiddelbart kunne? Måske har du hørt om noget nyt, smart, de endnu ikke kender til? Måske kan du give dem et forsigtigt, kærligt skub i den miljørigtige retning? Kan du eventuelt nøjes med at flyve 3 gange med jobbet i år og tage de oversøiske møder over Skype? Kunne I prøve at spise kødfri 2 gange om ugen til at starte med? Det åbner også op for en helt ny verden af spændende madoplevelser. Er I flere kolleger, der bor i samme område? Så kunne I jo spare lidt benzinpenge ved at køre sammen på job.

Ikke alle forslag eller muligheder passer lige godt ind i alle liv og familier, men mon ikke, der er et par stykker, der gør?

Da vi flyttede til København vidste vi, at mulighederne for offentlig transport var mange, og min kæreste fik hurtigt taget kontakt til kolleger i forhold til samkørsel. Det betød, at vi kunne tage valget om at vinke farvel til den lille Up!, sige dav til Rejsekort og Kombardo-Expressen og sparer ca. 2.500 kr. i transportudgifter månedligt. Så hvis du i større grad finder motivationen i sparede kroner, så kan du glæde dig over at det tit følger med i pakkeløsningen.

Det var en længere snik - og sejt og TAK fordi du læste med helt hertil! Rigtig god dag til dig derude! :D

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229