En måned efter vi er kommet hjem fra vores fantastiske mor-datter-tur til New York City, er jeg endelig klar med en lille video eller "vlog", som det jo så smart bliver kaldt. Jeg har egentlig haft den liggende et stykke tid, men har ikke rigtig turde slynge den ud i det offentlige rum :-) Jeg går altid med den der "Argh... Hvad nu hvis folk bare synes det er åndssvagt eller højrøvet eller dårligt eller..." Men i min kamp om at blive mere modig og tro noget mere på mig selv, har jeg altså valgt at lægge den ud alligevel. Jeg håber I vil tage godt i mod den og nyde at se lidt flere, denne gang levende, billeder fra turen. Ja, jeg er jo ikke noget redigeringsgeni og dette er min absolutte første gang jeg kaster mig ud i sådan noget video-halløj og iMovie-ræs, men her er den altså :-) Og husk at vælge HD!
Lidt halvnervøs krammer herfra!