En drøm på prøve - fortsættelsen...

Det kreative hjørne

I går var jeg afsted på gang nummer to på smykkekurset, som jeg skrev om i indlægget her: ”En drøm på prøve”. Jeg har vitterligt glædet mig til at komme afsted igen siden jeg traskede hjem fra kurset sidste mandag. Jeg nyder virkelig at sidde der i et roligt lokale og bare have al fokus centreret omkring det her lille stykke sølv mellem mine hænder. Det er virkelig mindful og afstressende! Og så er det bare enormt tilfredsstillende at opleve, hvordan metallet lige pludselig tager form og bliver til et rigtigt smykke :D Begejstringen vil ingen ende tage! Jeg føler virkelig at jeg har fundet en af mine ”hylder” her i livet. Så nu må vi se, hvad det kan bringe med sig i fremtiden. Jeg kunne i hvert fald rigtig godt tænke mig, at udforske den her hobby meget mere!

I går blev jeg færdig med den sølvring, som vi startede på første dag på kurset. Jeg ville lave den meget enkel (også fordi mine færdigheder på nuværende tidspunkt ikke rækker længere), og så skulle den både være rå og fin – maskulin og feminin. Derfor valgte jeg at polere indersiden og siderne på ringen helt blanke, og gav selve ydersiden et mere råt og mat look ved at slibe på den med en slags sandpapir.

Nu er jeg så hoppet videre til næste projekt, som er et vedhæng i messing til en halskæde. Den her øvelse går primært ud på at lære at save i metallet. Jeg er igen gået forholdsvist enkelt til værks og er begyndt på et lille halvmåne-vedhæng. Månen symboliserer for mig den evige relation mellem min bedstefar og jeg – så selvfølgelig var det det, jeg skulle lave. Og jeg glæder mig til at vise jer flere slutresultater efter næste mandag! :D

In English: Yesterday I went to the jewellery design course for the second time out of three times in total. I have been dying to go again! I truly enjoy just sitting in a quiet room devoting all of my focus and attention to this little piece of metal between my hands. It is very mindful as you forget everything else going on around you and in your head. And it is so satisfying seeing that little piece of silver slowly turning into an actual piece of jewellery!

Yesterday I finished the silver ring I started on the first day at the course. I went for a simply design that embodied both masculine and feminine vibes with a raw outer band and a highly polished inner band and sides (hope that makes sense in English??).

Now I am on to my next project – a small crescent moon pendant in brass. The moon for me represents the bond between my granddad and I, so of course that was the first idea that popped into my head when brainstorming.

Likes

Comments

Write a comment...
IP: 82.99.3.229