Kunsten at komme udenfor døren

Tankespind, Velvære

Det lyder så pærelet. Det gør det virkelig. Men for nogen er det en daglig kamp, dét at tage skridtet ud af døren. Ud af værelset, lejligheden, huset. Ud i samfundet.

For andre er det sikkert… ja, pærelet. Og til de af jer, der bare nyder at komme ud og være blandt mennesker. Blandt venner og bekendte. Ja, selv blandt en flok du ikke kender. Til koncert. På café. Eller noget så “simpelthen” som at skulle i skole. Til jer - husk at nyde det. Sæt pris på at I har det sådan. Jeg misunder (i ordet allerkærligste betydning) jer så meget - og håber og arbejder stærkt på, at jeg selv en dag, har det sådan.

For jeg har det med at isolere mig. Og det er noget, jeg tror rigtig mange unge med fx stress, angst eller depression har det med at gøre. Vi skjuler det, så godt vi kan. Pakker det ind i undskyldninger eller “åh jamen, jeg har bare nydt en hjemmedag”. Nogle gange kan man godt bare have nydt en hjemmedag. Men for mit vedkommende er de fleste hjemmedage lange og ensomme. Nu lyder det meget trist, og det vil jeg helst ikke, at min blog bliver. Men jeg vil også være ærlig.

I hvert fald har jeg med tiden lært, at de mange “hjemmedage”, i langt de fleste tilfælde, ikke gør noget som helst godt for mig. Jeg er nødt til at komme ud af lejligheden. Jeg er nødt til at komme ud og mærke solen eller regnen eller vinden (den bliver dog aldrig min bedsteven) for det giver mig så meget tilbage. Frisk luft, bevægelse, D-vitamin = Endorphines all over the place! Man kan simpelthen ikke diskutere den ultrasunde effekt, både fysisk og mentalt, ved at komme udenfor.

Og vi, der kæmper med noget af ovenstående, skal forsøge at huske os selv på, at dét, der holder os fra at gå udenfor - dét, der gør at vi isolerer os, er en frygt eller følelse, der kun eksisterer indeni. Udenfor kroppen har den ikke noget holdepunkt. En af de tanker, der kan holde mig fra at gå udenfor, er om folk vil kigge på mig og synes jeg er grim - om de vil kigge efter mig, rynke på næsen, grine. Min kæreste og mine forældre synes det er helt godnat. Og jeg forstår fuldt ud deres reaktion. Jeg har veninder, der har det på samme måde, og jeg synes det er helt GODNAT. For de er jo lige præcis, som de skal være ❤ og pisse smukke! Og hvis en eller andet gut eller gut’inde skulle rynke på næsen - "so what?" og pyt! Måske har de græsallergi? 😉 Det er jo netop helt GODNAT, at en tanke om et scenarie, man vel og mærket selv skaber inde i hovedet, skal have så meget magt over ens handlekraft.

Af den grund er det vigtigt at trodse den følelse af angst - for den skal ikke have lov at styre dit liv. Det skal du! Derfor sagde jeg til min kæreste, da vi vågnede i går morges, at i dag skulle vi UD. Vi skulle ud af lejligheden, ud til Dyrehaven og hjem igen - og på gåben! På gåben, for så kunne jeg heller ikke sidde og gemme mig bag ruderne på en bil hele vejen, og jeg fik tilmed en masse frisk luft, solskin og ca. 10 km i benene.

Så meget overskud har jeg bestemt ikke hver dag. Men en dag som denne afføder ny glæde og energi. Så jeg har allerede langt bedre tanker om “dagen i morgen”, end jeg plejer. Og det skal jeg huske at sætte pris på og være stolt af.

Hvis du har svært ved at komme udenfor døren, så husk at du ikke er alene om at have det sådan. Vær ærlig og fortæl om din angst til dine forældre, en ven eller en helt tredje, du føler dig tryg ved. Vær ikke pinlig over problemet - det er et helt reelt problem og forståeligt, at du ikke har lyst til at fortsætte i et mønster af isolation. Vær ikke bange for at spørge om hjælp - det er aldrig et nederlag! Det viser en kæmpe selvindsigt, at kunne italesætte og reagere på sine følelser - og ikke mindst at kunne vurdere at problemet er noget, du ikke kan løse alene. Og så husk at være stolt, når du overkommer en frygt - hvor lille og ubetydelig den end synes - det er mega sejt!

Du får i hvert fald lige et “godt gået” og “god dag” med på vejen herfra! ☀

Synes godt om

Kommentarer

TheSweetAttitude
TheSweetAttitude,
Dit indlæg ramte virkelig et ømt punkt - på den absolutte bedste måde! Hvor er det rart at vide, at man ikke er alene, og at der er nogle, som forstår, at det faktisk er svært at komme ud af lejligheden, selvom “de fleste” mener, at det er helt åndssvagt.. Gode tips og et alletiders indlæg! 😊
nouw.com/thesweetattitude
mindfashion
mindfashion,
Kære du, det rører mig dybt, at mit indlæg har ramt dig sådan - og at du oven i købet tør dele af din egen erfaring - så sejt! Du er bestemt ikke alene! <3 Kram til dig herfra!
nouw.com/mindfashion
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229