Lidt om vaner - de gode, de onde og forklaringen

Vaner ja. De gode og de dårlige. For mig har der været flest af sidst nævnte. Eller de har i hvert fald fyldt mest i min bevidsthed. For de irriterer jo én noget så grænseløst. De optager tid og krudt - og til hvilken nytte?

Nogle af mine dårligste vaner har været sukker og mangel på motion. Noget som mange sikkert kan nikke genkendende til. På et tidspunkt fyldte sukkertrangen så meget, at jeg ikke kunne gå en dag, uden at tænke på, og have ustyrlig lyst til, sukker. Og hvis jeg lod mig selv få det, ja så var resultatet, at jeg blev endnu mere sukkersulten, endnu mere træt og endnu mere trist. For jeg vidste jo godt, at jeg ikke havde godt af det.

Det påvirkede ligeledes min lyst til at motionere. For med trætheden og tristheden forsvandt motivationen. Og det blev lidt en ond cirkel af ugidelighed og ligegyldighed.

Så jeg manglede og higede efter en ny rutine. En GOD rutine. Èn, der kunne tilfører energi og livsglæde! Derfor besluttede jeg mig for 10 dage siden for, at stå op hver dag kl. 6.30, hoppe i løbetøjet og lunte 2 hyggelige km lige meget hvad vejrudsigten sagde. Og det har jeg gjort! De sidste par dage har jeg tilføjet et ingefærsshot og en halv times “Stiv som et bræt”-udstræk fra Ro Yoga. Og mine morgener føles helt fantastiske! Omkring kl. 7.45 er jeg done og klar til dagen - som i øvrigt er blevet både længere og væsentligt mere produktiv.

Hjernen elsker nemlig vaner! Desværre også de dårlige - og det er derfor vi holder ved dem oftest ret længe og har svært ved at skille os af med dem. Når vi gentager en scenarie, vi også gjorde i dagene før, belønner hjernen os med et skud lille skud dopamin. På samvirke.dk beskrives processen således:

Når vi udfører en vanehandling, udskiller hjernen tre signalstoffer: Noradrenalin, som fokuserer vores tankegang, så vi ved, hvilken vane der skal i spil. Serotonin, der aktiverer den følelse, vi får, når vi udfører vanen. Og dopamin, der er vores lærings- og belønningshormon, som både driver os til at udføre vanen og belønner os, når vanen er udført. Jo flere gange du gør det samme, desto mere sammenflettet bliver vanen og belønningen. Det betyder, at du får en forventning om dopamin, hver gang du står over for en mulig vanehandling, og hvis ikke du udfører handlingen, efterlades et uopfyldt behov. Når noget er blevet en vane, bruger hjernen ikke længere energi på at beslutte, hvad den skal; den gør bare. Hvis vanen skal ændres, må hjernen til gengæld aktivt vælge at gøre noget andet, ellers vil vanen naturligt udfolde sig.

Hvorfor har vi overhovedet vaner?

Hjernens hovedfunktion er at være ’den forudsigende hjerne’. Vi gør det, vi forventer, vil give et positivt resultat. Vaner er gennemprøvet adfærd, som typisk har vist sig at være gavnlig, og når du udfører dem, får du en tryg følelse af, at det nok skal gå. Vanerne sætter vores liv i system, samtidig med at de frigiver plads i hjernen til, at vi kan få nye idéer og udvikle os. Tænk bare på, hvor ofte du er kommet hjem, men ikke kan redegøre for, hvordan eller hvad du så på din vej. Du har været et andet sted i tankerne, fordi du ikke har skullet bruge energi på at finde vej. Var du derimod gået en ny vej hjem, havde du været nødt til at koncentrere dig og ikke haft plads til at tænke på andet.

Hvordan erstatter man en gammel vane med en ny?

Først og fremmest kræver det tålmodighed og en vis indsats – særligt hvis din nye vane ikke umiddelbart udløser dopamin. Når du spiser en kage, får du en belønning med det samme i kraft af sukkeret. Hvis du gerne vil begynde at løbe regelmæssigt, vil du – inden det bliver en vane – ikke få en øjeblikkelig belønning. Du kan ikke se et resultat på din krop lige med det samme, og du har måske endda ondt. Men hvis du bliver ved, og løbeturen bliver en vane, skyldes det, at der er udløst dopamin, og det lærer dig at blive ved.Det kan også hjælpe at have støttende omgivelser. Nogle mennesker melder sig ind i en klub eller får et netværk på Facebook. At nogen hepper på dig eller giver dig likes, udløser også dopamin, så du lærer, at det er godt, og det kan gøre det lettere."

Det er altså derfor helt forståeligt - og der er en helt reel kemisk forklaring på - hvorfor vi ikke har nemt ved at bryde de dårlige vaner. Og hvorfor de nye, gode er sværere at implementere. Men når de først er på plads, ja så er det det hele værd!

Det skal siges at jeg selvfølgelig stadig har mine laster og sukkertrangen melder sig fra tid til anden. Men den er blevet langt nemmere at styre og afvige fra i hverdagen, så der er "plads" til fredagssnolleret, når vi rammer weekenden - for det skal der også være!

Smuk dag til dig!

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229